Mit navn er Michala, og med mere end 12 års erfaring i frisørbranchen og en baggrund som Creative Director hos en af de mest anerkendte saloner i branchen, WOOMA Studio, har jeg specialiseret mig i at skabe tidløse, naturlige farver, der fremhæver det bedste i hver enkelt kunde.
Gennem min karriere har jeg finpudset mine teknikker og arbejdet med fotoshoots og kreative projekter samt udviklet og dygtiggjort mig inden for mine signaturfarveteknikker. Det har givet mig et skarpt øje for detaljer og trends.
Som certificeret hos Redken, det brand jeg primært arbejder med i mine farvebehandlinger, prioriterer jeg kontinuerlig efteruddannelse og fordybelse i farveteori flere gange om året for at sikre, at jeg altid er opdateret og kan skabe unikke, smukke farvesammensætninger.
Nu har jeg skabt mit eget studio, hvor jeg tilbyder en eksklusiv 1:1 oplevelse. Dette betyder, at du som kunde får min fulde opmærksomhed – her handler det udelukkende om dig og dine ønsker. Jeg sætter en ære i at levere ærlig og realistisk rådgivning og stræber efter at overgå dine forventninger. Hos mig kan du være sikker på en afslappende, personlig oplevelse, hvor der tages hånd om både dine behov og hårets sundhed.
Jeg er altid realistisk og ærlig omkring, hvad der er muligt med dit hår. Jeg stræber efter, at hver eneste kunde skal føle sig unik og velkommen i min stol, og jeg glæder mig til at skabe netop den stil, du drømmer om.
Mit navn er Jacqueline, og med over 14 års erfaring i frisørbranchen brænder jeg for at skabe en enestående oplevelse for hver kunde, der sætter sig i min stol. Siden min elevtid i Århus har jeg fulgt en målrettet rejse mod at opnå dyb faglighed og kreativitet, der kan mærkes i hver klipning, farvning, styling og extensionsbehandling.
Efter min uddannelse flyttede jeg til København, hvor jeg fik muligheden for at arbejde hos STUHR i 6 år. Her blev jeg kreativ chef og stod i spidsen for det kreative team, hvor jeg underviste andre frisører i ind- og udland, deltog i store shows og fotoshoots og hjalp branchen med at udvikle sig. Min passion for farveteknikker blev skærpet gennem en videreuddannelse hos L’Oréal, hvilket betyder, at jeg kan skabe farver, tilpasset hver kundes individuelle stil og ønsker.
Derudover har jeg en stor passion for extensions. At kunne give en kunde længere eller fyldigere hår er en fantastisk følelse, der virkelig kan transformere deres look og selvtillid. Hvert sæt extensions tilpasses nøje, så det matcher kundens naturlige hår og ønsker.
Efter to år hos WOOMA og en uforglemmelig jordomrejse med min familie, vendte jeg tilbage til København for at realisere min drøm: At skabe Studio76.